Tilsynsbesøg fra Ordenen: Klø på og bliv ved som nu!

STJL Dannebrogs 222 brødre har grund til stolthed efter besøg af visitator à latere Søren Gahrn-Jensen, R&K.

Et besøg af Den Danske Frimurerordens Tilsynsmester – Visitator à latere også kaldet – udløser i reglen en sitren i forventningsnerven. For visitators opgave er at være til stede i logesalen på en vilkårlig aften for både at deltage i og vurdere det arbejde, som netop den aften udføres.

Visitators besøg er med andre en eksamen: Gør vi det godt nok?

På den baggrund kan OM i STJL Dannebrog, Niels V. Bonde, fortsætte en rolig nattesøvn. Tilsynsmester Søren Gahrn Jensen, R&K, afsluttede nemlig i det tidlige forår sit besøg med en rapport, hvis konklusion kun kan læses som en stor anerkendelse af det udførte arbejde:

'Alle brødre i Dannebrog skal være stolte over at kunne deltage i logeaftener med så glade og medlevende Brødre. Det kan kun motivere og videre udvikle alle Brødrene og logen i den mest positive retning til gavn for ALLE', lyder nogle af ordene fra visitator à latere.

Søren Gahrn-Jensen, R&K, visitator à latere

Og om baggrunden for sin vurdering skriver Søren Gahrn-Jensen videre:

'Logen er i fremgang. Der er pt. 222 brødre, og det forventes, at der er 227 ved næste arbejdsårs afslutning. Dette tal er regnet EFTER, at der er kalkuleret med naturlig afgang.

Logen Dannebrog har planer og processer for alt, hvad der er relevant for at logen kan køre og udvikle sig. Med OM i spidsen bliver der lagt et stort arbejde i at få så mange brødre involveret i ritualarbejdet som muligt. …. Det er gavnligt for logen på den lange bane, at så mange brødre tager et medansvar. Stor ros for denne store indsats. Embedskæden udstråler harmoni og lysten til at gå foran for logen, det er et stort plus for
logen, at den velvillighed træder så klart frem som den gør.'

Endelig skriver visitator i sin uforbeholdne anerkendelse:

'Det har været en dejlig oplevelse at besøge Dannebrog. Klø på! Og bliv ved med at gøre jeres arbejde, som I gør nu'.

Embedskæden i STJL Dannebrog kan ranke ryggen i bevidstheden om, at godt og solidt arbejde bærer frugt.


Uddrag fra Visitationsrapport afholdt i STJL Dannebrog den 26. februar 2024 ved en I grad. Rapporten er udarbejdet af Ordenens Tilsynsmester – Visitator à latere.

Logen er i fremgang og der er pt. 222 brødre og det forventes at der er 227 ved næste arbejdsårs afslutning, dette EFTER der er kalkuleret med naturlig afgang til i.t.D.e.Ø. Logen Dannebrog har planer og processer for alt, hvad der er relevant for at logen kan køre og udvikle sig.

Med OM i spidsen bliver der lagt et stort arbejde i at få så mange brødre involveret i ritualarbejdet. De gør meget ud af at finde vikarer og gerne flere pr. embede, og det er gavnligt for logen på den lange bane, at så mange brødre tager et medansvar. Stor ros for denne store indsats.

Embedskæden udstråler harmoni og lysten til at gå foran for logen, det er et stort plus for logen, at den velvillighed træder så klart frem som den gør.

Logens embedsmænd:
Logens har sikret sig, at alle poster er på plads og ALLE er klar til at overtage embeder, hvis der skulle ske noget, der ville kræve dette!!

SAMTLIGE EMBEDSMÆND udfører deres funktion flot, og der er et dejligt flow i selve arbejdet, og det glider som det skal, med ganske få justeringer. Alle fra OM til VB udviser et stort engagement og tager hver især ejerskab for deres område.

Trivsel i logen:
Dannebrog har et godt varieret udbud af tiltag til brødrene, for at fastholde udvikle og fremtidssikre logen. Det er en fornøjelse at kunne konstatere, at der er fyldt i pipelinen for hele næste arbejdsår, det tegner godt for fremtiden.

Der herskede en virkelig god stemning såvel før som under loge arbejdet, og ved brodermåltidet.

Der var en udbredt snakken og summen FØR, UNDER og EFTER måltidet, det var dejligt at deltage i sådant et livligt brodermåltid.

Det er en loge med en megen broderlighed og god trivsel.

Konklusion:
Det har været en dejlig oplevelse at besøge Dannebrog. Klø på og bliv ved med at gøre jeres arbejde som I gør nu.

Alle brødre i Dannebrog skal være stolte over at kunne deltage i logeaftener med så glade og medlevende Brødre, det kan kun motivere og videre udvikle alle Brødrene og logen i den mest positive retning til gavn for ALLE.

Tak til OM og hele embedskæden for to positive dage i jeres selskab.

Ordenens Tilsynsmester – Visitator à latere