Carsten Berth

Selvværdet sætter os fri

At prøve sig selv under talens kraft og lade udbyttet komme brødrene til gode. Det er en af broder Talers centrale opgaver i sit embede. Sådan siger STJL Dannebrogs nye Broder Taler, Carsten Berth, IV-V.

– I rollen som Broder Taler oplever jeg at blive værdsat for mit bidrag til, at det bliver en god logeaften for brødrene. Og det er givende for mig. Der er noget helt særligt ved, at jeg – som Broder Taler og med direkte øjenkontakt – kan tale til recipienten, og med budskaber som er gradens hjerteslag, understreger broder Carsten Berth.

Ved valglogen 2024 blev han hammerslået som vikar *) for Broder Taler i STJL Dannebrog.

Br. Carsten Berth afstår fra en færdig programerklæring for sit virke. I stedet ser han rollen muliggør en inspiration til den enkeltes vandring.

– Vi kan gå ind til velkomst- eller receptionstale som en opgave; og at løse den kan bidrage den enkelte broders udvikling, fordi talen under sin tilblivelse åbner for talerens egne refleksioner og tanker, der herefter bliver til talens budskaber.

Det gælder alle taler, forklarer br. Carsten.

– Broder Talers ord i logesalene er på den baggrund helt særlige, fordi især de er så centrale, konstitutionelle og bærende for hele det frimureriske liv, som enhver recipient af sin grad er i færd med, tilføjer br. Carsten.  På den måde har Broder Taler samtidig en direkte og inspirationsgivende indflydelse på, hvordan logeaftenen opleves. Han er, mener br. Carsten, ikke bare med til at præge, men også med til at fremme hele den fælles sceniske præstation, som indrammer den frimureriske lærdom.

Broder Talers er netop, at kunne inspirere til en fortsat frimurerisk vandring.

Uden for logen er broder Talers engageret overfor brødrene ved at yde støtte til brødrene i deres berigende talers tilblivelse, og under forberedelser til af afholde dem. Der er et udtalt ønske om alle der holder taler kan have en god oplevelse, tilføjer br. Carsten Berth.

Broder Talers afslutning i anledning af sin tiltrædelse er tankevækkende. Sin glæde over embedet sammenfatter br. Carsten Berth nemlig således:

– Ved at berige brødrene med en tale, så oplever jeg selv – og lidt overraskende, at mine egne refleksioner under talens tilblivelse også bidrager til nye erkendelser på min frimureriske vandring. Netop derfor vil jeg for mine brødre ønske, at også de vil forsøge sig med at opnå det samme.

-sab

 *) Embedet som Broder Taler i STJL Dannebrog er stillet vakant. Br. Carsten Berth er hammerslået vikar, indtil han modtager sin VI grad, hvor hans vikarstatus kan ændres til et permanent embede.

Foto: Broder Carsten Berth, IV-V grad, som vikar for Broder Taler i STJL Dannebrog.