Sankt Johannes-instruktionslogen Det Faste Anker
Sankt Johannes-instruktionslogen Det Faste Anker er en instruktionsloge, hvilket vil sige, at logearbejdet centrerer sig om gode, lærerige og tankevækkende instruktioner.
Logen arbejder, ligesom de fleste andre loger under Den Danske Frimurerorden, i det Svenske System, hvilket vil sige, at vi udfører præcis de samme ritualer, som de øvrige loger i Ordenen. Det rituelle arbejde, som vi kalder det, at gennemføre ritualet, foregår i vores logebygning, som du kan læse mere om via linket.
Logen arbejder mandage i vinterhalvåret – sædvanligvis fra begyndelsen af september til begyndelsen af april.
Logearbejdet foregår altid iført kjolesæt. Efter det rituelle arbejde indtages et brodermåltid med efterfølgende kaffe, hvor brødrene har mulighed for at dyrke broderskabet i socialt samvær.
Kim Boutrup Nielsen
Ordførende Broder