Sankt Andreas-instruktionslogen Den Gyldne Cirkel
Sankt Andreas-instruktionslogen Den Gyldne Cirkel blev indviet den 30. juni 1882.
Logens devise er VERITAS COMES TUUS SIT – Sandheden være din ledsager
Sankt Andreas-instruktionslogen Den Gyldne cirkel er oprettet på foranledning af Sankt Johanneslogen Dagmar, der den 2. april 1882 til Logedirektoriets Registratur fremsendte en anmodning om oprettelse af en instruktionsloge i Sankt Andreasgraderne.
Det fremgår af protokollen den 31. maj 1882, at der gives tilladelse til oprettelse af instruktionslogen, med Sankt Andreaslogens Cubus Frederici Septimi som tilsynsførende loge.
Logens første Ordførende Broder var den højt oplyste broder Bertouch-Lehn.
Logen får først sit navn, Den Gyldne Cirkel, den 9. marts 1932 – 50 år efter instruktionslogen blev stiftet.
Den Gyldne Cirkel er en af tre loger, som findes i logebygningen i Nykøbing F. Udover Den Gyldne Cirkel findes også Sankt Johanneslogen Dagmar og Kapitel-instruktionslogen Den Gyldne Nøgle.