Ordførende Mester i Dannebrog: Lyt til din sunde fornuft!

Ordførende Mester i STJL Dannebrog, Niels V. Bonde, fører sin loge gennem urolige tider i erkendelsen af det betydelige ansvar, som følger med.

– Jeg er fortrøstningsfuld; for vi har vor fornuft og vor samvittighed til at lede os, siger Niels V. Bonde.

I din nytårstale ved logeåbningen i januar ønskede du, at vi skal arbejde med os selv. Gør vi brødre det ikke godt nok?

– Jo! Men i det frimureriske arbejde møder vi afgørende øjeblikke, hvor vi aftvinges et valg og et svar på konkrete spørgsmål. Efterfølgende opstår tvivlen, om man ville have valgt og svaret på den måde, om man havde kunnet forstå baggrunden for og formålet med netop de spørgsmål. Med det afsæt er det vores pligt at gennemtænke det, vi har været udsat for, således, at vi – med erfaringer og viden som instrumenter – kan konkludere, om vi kunne have handlet anderledes.

Kan erfaringer altid tillægges sandhedsværdi, altså at medbragte erfaringer altid er et gode?

– Nej! Vi har den enestående evne, at vi er i stand til at vurdere og skelne mellem erfaringerne, fordi vi kan bruge både vores fornuft og vores samvittighed til at evaluere begivenhederne i livet. Min påmindelse handler om, at det skal vi huske at gøre.

Ja, for hvis det ikke nødvendigvis er tilfældet, kan erfaringer da blive falske ledestjerner?

– Ja, det må vi desværre sige. Her er der kun en, der har ansvaret for, at det ikke sker. Dig selv.

Du taler om at arbejde med os selv og vore omgivelser… Vil du uddybe 'omgivelser'?

– Jeg vil anbefale, at enhver tager udgangspunkt i det sidste, vi lover hinanden og den trefold store bygmester, når vi forlader logesalen. Det er nemlig ikke kun os selv, det hele handler om, men i lige så høj grad vore nærmeste.

Hvilken del af ansvaret påhviler os – hvilken del omgivelserne?

– Vi kan i sagens natur ikke bestemme over andre. Men vi kan foregå med et godt eksempel og med vores væremåde forsøge at præge vore omgivelser med det, som vi tror på. Det er må være vores naturlige opgave.

En missionsbefaling?

– Det kan du jo godt kalde det, men uden den bibelske klang af pligt, som det ord nemt antager. Vi missionerer ikke. Vi anviser og anbefaler som frie mænd.

Du beskriver verden ved at pege på 'vedvarende gentagelser af usandheder' – hvilke?

– Det er jo desværre første kapitel i propagandamaskinens lærebog, at siges en usandhed ofte nok og gentages, da kan den ende med at blive opfattet som sand. Min bekymring adresserer i høj grad de sociale medier og de relationer, som dannes her. Eksemplerne er desværre mange, men generelt skal vi være på vagt overfor de informationer, vi modtager i dagligdagen. Vi skal ikke være mistroiske eller forsage at møde verden med tillid. Men vi skal være vagtsomme og opmærksomme – tavse og forsigtige.

Ellers?

– Risikoen er jo, at vore grundliggende værdier og holdninger ændrer sig over tid, fordi de sociale mediers ofte falske røster prøver at overbevise os om tingenes sammenhæng . Vi er udsat for et bombardement af den type informationer, som alle kræver opmærksomhed. Her synes jeg virkelig, der er grund til at opruste både fornuft, samvittighed og kritisk sans.

Kan man tænke sig, at det, som er sandt for den ene i sit samfund, er usandt for en anden i et andet samfund?

– Her rører vi ved politiske bevægelser og strømninger i det til enhver tid værende aktuelle, omgivende samfund. Det er ikke frimureriets officielle strategi at være en del af eller påvirke dem.

Kan man med musikudtryk sige, at den såkaldt 'profane' verdens spiller kakofonisk med myriader af stemmer, mens den frimureriske stemme er som en sonate?

– Ja! Musikken i logesalen er som den den klareste og sprødeste solostemme. Her stemmes til ro i sindet.

Dette var din nytårshilsen til brødrene. Var det også en advarende hånd om en usikker fremtid?

– Nej, men det er en løftet finger: Vær opmærksom på det, I hører i den rivende informationsstrøm. Lyt med fornuft og samvittighed, før I gør det, I hører, til sandhed.