Informationsmøde i Dannebrog den 18. januar

Informationsmøder tiltrækker generelt mange, som er interesserede i det frimureriske liv. Så tilmeld dine gæster i god tid!

Det næste informationsmøde i Sankt Johanneslogen Dannebrog holdes 18. januar 2025 kl. 10.00 i Stamhuset på Blegdamsvej.

Informationsmøderne i STJL Dannebrog er ramme om ofte forbløffende og rørende oplevelser, når inviterede gæster stifter bekendtskab med frimureriets samfund, tanker og ritualer. Det er for manges vedkommende nærkontakt for første gang.

Informationsmøderne afvikles som en uformel sammenkomst i en tilberedning af hygge og oplysning om det frimureriske dna. Møderne har den kerne af alvor, at netop her – på den allerførste dag – kan gæsternes frimureriske rejse tænkeligt tage sin begyndelse.

Første del af informationsmødet former sig som en guidet tur i det historiske hus, hvis majestætiske størrelse imponerer de fleste.

Derefter inviteres til bords, hvor STJL Dannebrog informerer om betingelserne for logeoptagelsen, for udbyttet af arbejdet i logen og for logeaktiviteternes omkostninger.

Sidste del af informationsmødet er konverserende samvær ved restaurantens borde hen over en bid brød og et glas.

Dannebrogs informationsmøder får generelt stor opmærksomhed, hvorfor logen anbefaler tilmelding i god tid til broder sekretær på broder sekretær eller til redaktionen.