Indholdet af Ordenslæren formidles via et væld af gamle og indholdsrige symboler og ceremonier. En stor del af symbolerne er lånt fra den kristne tradition. Symboler bruger vi dér, hvor almindelige ord ikke slår til.
Det er ikke så ligetil at gå til. Slet ikke, når man kommer udefra. Vi har derfor udarbejdet en serie hæfter, der kan være til hjælp til at finde ind til, hvad frimureri er. Her finder du de første to, og flere er på vej.
Symboler og symbolik
Trinvis adgang til indsigt
Ordenslæren kan sammenlignes med en skole; her begynder vi ikke i afgangsklassen, men på første trin, og dette første trin er forudsætningen for og indledningen til den viden og de indsigter, som de følgende trin åbner for. I Ordenssammenhæng kaldes disse trin for grader, og de rummer et meget omfattende stofområde, som langsomt afdækkes lige fra optagelsen i Ordenen og efterhånden, som man opnår forfremmelse til nye grader. Indholdet formidles via et væld af gamle og indholdsrige symboler og ceremonier.
Som mennesker med forskellig uddannelse, livserfaring, interesse og tilgang til livets mange facetter vil vi også have forskellig personlig tilgang til symbolerne. De giver mening på varierende måde til hvert enkelt menneske, ligesom symbolernes indhold nuanceres og udbygges lag på lag i Ordenssammenhæng. Dertil kommer, at også symboler gennem tiden undergår forandring – både i deres anvendelse i forskellige folkelige og religiøse sammenhænge og i den måde, de bliver anvendt og tolket i Ordenen.
I Ordenslæren anvendes symboler som sindbilleder. Et sindbillede er et sanseligt billede på noget abstrakt – noget fra vores verden, der fortæller om en ”usynlig” verden, som – selv om den ikke kan ses – kan være virkelig nok endda. Især i dén betydning bruger vi nu om stunder ordet symbol, selv om ordet sindbillede egentlig er mere dækkende. Senere udviklede ordet symbol sig til at betyde et billede eller et tegn, ja, ligefrem et ord eller en genstand, der i sit indhold kom til at handle om et forhold eller et begreb. Symboler bruger vi dér, hvor almindelige ord ikke slår til. Troen bruger symboler. Troen taler ved hjælp af symbolik.
Fra forundring til forandring
Ordenslæren et skatkammer af inspirerende symbolik, der kan medvirke til at forme og påvirke den hverdag, der altid venter udenfor logens port. Hvert eneste trin på Ordenens gradsstige er således præget af forundring, både i ritualernes dybsindige tale og i de mange symbolers rige indhold – i dét, der sker, og i dét, der bliver sagt. Det giver derfor sig selv, at dét, vi oplever under logearbejdet – lige fra vi træder indenfor og til den sidste grad, vi opnår – at dét i vidt omfang giver anledning til forundring, fordi det rummer uendelig mange facetter og veje til visdom og inspiration.
Forundring er oplevelse i videste forstand. Forundring er en del af livets brændstof. Forundring giver fremdrift. Forundring gør livet rigt og intenst – til fordybelse – med symbolsproget som ingrediens og krydderi!
Ovenstående tekst er uddrag af hæftet "Symboler og symbolik" skrevet af fængselspræst emeritus Jesper Birkler og udgivet af Den Danske Frimurerorden. Hæftet kan hentes her.
Hvad står frimureriet for?
En idehistorisk skitse
Når frimureriet hævder at være en skole for livet, knytter man utvetydigt til ved denne antikke tradition, for livet som frimurer er én lang rejse frem mod den samme erkendelse af, hvad det vil sige at være et menneske. Det er ikke spor mærkeligt, at Det Gamle Testamente spiller en meget stor rolle i frimureriet. Læren om livet i Det Gamle Testamente giver ikke udtryk for en tro på en rosenrød fremtid. Snarere belærer Det Gamle Testamente sine læsere om, at vi lever i en brutal verden, som kun bliver bedre, hvis vi gør en indsats for at forbedre den gennem vores eget eksempel. Det vil sige, at frimurerne skal ”arbejde med deres personlige udvikling og udfordre deres værdigrundlag og livsstil”.
Frimureriet er et barn af den europæiske tænkning i mere end fem hundrede år, og det er lige så kompliceret, som denne tænkning har været. Det andet hæfte i serien handler om idéhistorien bag frimureriet. Hvilke strømninger i tidens filosofi førte til frimurerlogerne? Hæftet viser, at frimureriet fødes ud af renæssancens brogede patchwork af ideer. Det har tidligere været god tone at tro, at det var oplysningstiden, der var baggrund, men den har snarere blot påvirket den videre udvikling.
Ovenstående tekst er udpluk af hæftet "Hvad står frimureriet for?" med undertitlen "En idéhistorisk skitse" skrevet af professor emeritus, dr. theol., Niels Peter Lemche og udgivet af Den Danske Frimurerorden. Hæftet kan hentes her.
