Frimureriet i Silkeborg kan føres tilbage til cirka 1900, hvorfra der findes spredte optegnelser om møder i forskellige lejede lokaler i byen. Først i 1927 fik logen faste lokaler.

Man kunne da indrette logelokaler i tagetagen i ejendommen på hjørnet af Torvet og Søndergade, som dengang ejedes af Silkeborg Handels- og Landbrugsbank. Den 17. oktober 1927 indviedes således en egentlig loge i Silkeborg, idet der blev afholdt en instruktionsloge under ledelse af embedsmænd fra moderlogen St. Clemens i Aarhus.

Logen i Silkeborg udsprang af en broderforening, men allerede i 1929 blev foreningen anerkendt som en instruktionsloge. De første år havde logen ikke et navn, men i 1930 blev det vedtaget, at navnet skulle være Mitra. En mitra er en bispehue, og referencen var bispehuen i Silkeborgs byvåben og sagnet om, hvorledes byen blev grundlagt.

I 1957 skulle Silkeborg Handels- og Landbrugsbank bruge atter bruge sine lokaler, og fremsynede brødre stiftede derfor en selvejende institution med henblik på at erhverve lokalerne på Sejsvej 19, som husede Restaurant Skovbakken.

De bedre forhold på Sejsvej gjorde, at man allerede i 1960 fik tilladelse til at optage brødre i Ordenens I grad – dog i navn af moderlogen St. Clemens i Aarhus. Af hensyn til økonomien valgte man at bortforpagte lokalerne til en restauratør, og man ombyggede således disse til logelokale, når der var møder i logen.

I 1965 kunne man imidlertid opføre en tilbygning på ca. 200 kvadratmeter, hvor en egentlig logesal blev indrettet, og som den dag i dag danner rammen om det frimureriske arbejde i Silkeborg.